Presbyopi: Hvad sker der med ens syn når man er i fyrrerne?

Linsen inde i øjet, stivner konstant en lille smule (op til 0,0001 D per dag) på grund af de fysiologiske ændringer, som med tiden sker i den. Derfor føler man ikke, at øjets akkommodationsevne med tiden nedsættes. Som et resultat i denne ændring i øjet, vil det tætteste læsbare punkt, som man tydeligt kan se, hele tiden langsom bevæger sig væk fra øjet, hele livet. Det er dog først når man bliver ca. 40-45 år, at det klare syn på kort afstand har bevæget sig så langt væk fra øjet, at man ikke længere kan læse, skrive eller udføre andre opgaver i den almindelige afstand af 40–45 cm. Sådan foregår den fysiologiske alderrelateret nedsættelse af akkommodationsevnen, som kaldes for presbyopi (gr. presbys – gammel + ops – øje), dvs. alderslangsynethed, gammelmandssyn.

Når man bliver ca. 60 år, nærmer øjets akkommodationsevne sig nul, og det bliver derfor meget svært at udføre nogle aktiviteter, på kort afstand, uden briller.

Når det klare syn har bevæget sig langt nok væk fra øjet, er det kun muligt at læse, skrive eller udføre andre lignende aktiviteter på kort afstand, hvis man rykker objektet mere end 40 cm væk fra øjnene. Denne afstand bliver gradvis større og større med alderen. Der kan tit opstå hovedpine, kvalme, og symptomer på kronisk konjunktivitis. Man kan afhjælpe denne situation ved at få briller til arbejde ved kort afstand. Briller vælges med henblik på ens alder, øjnenes kliniske refraktion, og ens måde at arbejde. For en person med emetropisk og hypermetropisk syn, gives der brilleglas der er konvekse på begge sider (plusglas).

Hvis man kigger på en afstand på mere end 40-45 cm, når man arbejder, gives der briller til at se på lang afstand, samt nogle andre briller til læsning. Synskorrektion med en laseroperation forhindrer ikke denne naturlige proces af presbyopi, og derfor anbefales der ikke en laseroperation efter man bliver 45 år.