Nærsynethed (myopi)

Myopi ((lot.myopia)) eller nærsynethed – er en forstyrrelser i øjets refraktion, dvs. evne til at bryde lysstråler der rammer øjet.

Det anslås, at nærsynethed er en af de mest hyppigst forekommende synsfejl i verden, som næsten 2,6 miljarder mennesker lider under. Man ser ting dårligt på lang afstand, fordi lysstrålerne dannes foran nethinden.

Myopia diagram

Ud over sløret syn på afstand, så kan der forekomme symptomer som hovedpine og spænding i øjnene. Dem der er nærsynede, og som ikke bruger briller, kniber tit øjnene lidt sammen, fordi synet kan blive lidt tydeligere. Man kan tydeligt se objekter på kort afstand, fordi på kort afstand så samler lysstrålerne sig på nethinden. At lysstråler hos nærsynede samles før nethinden, når man ser på et objekt på lang afstand, så skyldes oftest i at formen af øjeæblet er forlænget, eller at øjets brydningsevne i det optiske system er for stor (fx, hornhinde er for meget konveks). Myopi korrigeres med konkave linser, og en myopi af høj grad, forhøjer risiko for katarakt (gråstær), glaukom (grønstær) samt nethindeløsning.

Årsag til nærsynethed

Årsagen til at man bliver nærsynet vides ikke nøjagtigt, men der er flere kendte vigtige genetiske og miljøfaktorer, som fremmer udviklingen samt progressionen af myopi:

  • arvelighed – de fleste mener, at denne faktor har den største indflydelse. Hvis begge forældre er nærsynede, så forekommer nærsynethed ofte hos deres børn frem til de bliver 18 år. Hvis ingen af forældrene har nogen synsfejl, mindsker risikoen for at deres børn vil have myopi til 8 %. Arvelige genetiske faktorer kan også være afgørende for defekter af Conjunctiva (det hvide i øjet), og Conjunctiva er vigtigt for vedligeholdelse af senehindens struktur. Senehindens biomekaniske defekter forbindes med patogenese og progression af nærsynethed.
  • arbejde med øjne på kort afstand – lang og anspændt læsning, skrivning, brug af computerskærm, telefon eller fjernsyn på kort afstand, dårlig belysning på arbejdsstedet, samt en forkert kropsstilling mens man læser eller skriver, er også en faktor til progression af Myopi.

Det er tit nemmere for mennesker, som har en lille synssfejl, at arbejde med små ting på kort afstand, end det er for dem, som slet ikke har nogen synsfejl. Det er på grund af, at det billede, som dannes på nethinden hos dem der er nærsynet, er forstørret. Det samme er medvirkende til at nærsynede oftere klager over, at de ser små bevægende ”sorte prikker/flyvende fluer” foran deres øjne. Sådan bliver de små uklarheder i glaslegemet beskrevet af folk. Der er tit flere af disse uklarheder i øjnene hos nærsynede, og desuden lægger et nærsynet øje hurtigere mærke til dem, end et øje uden synsfejl pga. at disse uklarheder danner en større skygge hos dem der er nærsynet. Nærsynet begynder at føle symptomer på aldersrelateret langsynethed lidt senere end andre.

Forskellige typer af nærsynethed er:

  • medfødt nærsynethed (lot. myopia congenita) – denne form af nærsynethed forekommer ret sjældent, den opdages på de første dage af en nyfødt, og den er afgørende for udviklingsforstyrrelser af øjets æble.
  • skoletids- eller aksial nærsynethed (lot. myopia axialis) – nærsynethed, som opstår hos børn i skolealderen, kaldes for ‘skoletids nærsynethed’. Den begynder når barn er 7-8 år, som følge af en akkomodationsspasme eller pseudomyopi, senere hen bliver den til den ægte nærsynethed, og kan udvikle sig mere end 1,0 D per år. I dette tilfælde strækker øjets akse sig ud, og børn klager over, at de ikke kan se hvad der står på tavlen.
  • den komplekse nærsynethed (lot. myopia complicata) – det er en nærsynethed, som afgjort kommer af anatomiske ændringer i øjet, og dens konsekvenser er tab af synet.
  • refraktions nærsynethed (lot. myopia refractiva) – nærsynethed, som opstår pga. for stor brydningsevne i øjets optiske system.
  • midlertidig nærsynethed (lot. myopia transitoria) – en type af nærsynethed, som opstår i løbet af forskellige sygdomme (sukkersyge) eller som en bivirkning, når man tager medicin.
  • natlig nærsynethed (lot. myopia nocturna) – denne type nærsynethed er forbundet med emetropi (øjne uden synsfejl), som opstår i mørke og forsvinder når belysning bliver bedre.

Grader af nærsynethed

Der er tre grader af myopi:

  • svag (op til -3,00 D);
  • middel (fra -3,25 D til -6,00 D);
  • svær, af høj grad (mere end -6,0 D).

Myopi af høj grad (≥−6,0 D) opdages hos en sjettedel af alle patienterne, og hos dem forekommer sådanne symptomer som nethindeløsning, koroidal neovaskularisering, katarakt, glaukom eller makulær atrofi hyppigere, og derfor er det meget vigtigt at opdage symptomerne på myopi i rette tid, og henvende sig til læge i denrette tid.

Afhængigt af, om nærsynetheden i begge øjne, er af samme grad eller ej, kan der være isometropisk (af samme grad) og anisometropisk (af forskellig grad) nærsynethed. Med hensyn til astigmatisme kan der skelnes mellem nærsynethed uden astigmatisme og med astigmatisme. Afhængigt af alderen, hvornår nærsynethed opdages hos mennesker, så skelnes der mellem medfødt, tidlig (hos førskolebørn), skoletids- samt den sene (hos voksne) nærsynethed. Med hensyn til udvikling af nærsynethed, kan der være en stationær, langsomt fremskridende (mindre end 1,0 D per år) eller hurtigt fremskridende (1,0 D og mere per år) nærsynethed.

Behandling og forebyggelse af nærsynethed

Nærsynethed korrigeres hyppigst med briller eller kontaktlinser, som har linser af negativ optisk effekt, dvs. konkave linser. Derudover kan der anvendes kirurgiske metoder, fx synskorrektion med laseroperation, eller mere sjældent, når der er nærsynethed af høj grad, kan der anvendes en intraokulær korrektion. For tiden eksisterer der flere myopiske korrektionsmetoder, som er videnskabeligt begrundede:

  • briller –er den mest udbredte nærsynetheds korrigerende metode (se – hvordan vælger man briller). Det at bære briller kan forårsage mange ulemper – de bliver tit snavsede, dugger, glider og falder ned, forstyrrer når man dyrker sport og andre aktive aktiviteter, begrænser syn i siderne, samt forstyrrer rumlige opfattelse (det er vigtigt for dem der kører bil). Hvis brillerne går i stykker, så kan glasskår komme ind i øjnene og forårsage alvorlig skade.
  • kontaktlinser – de er mere bekvemme end briller, og de tillader at undgå de fleste ulemper, som er forbundet med brillerne, derfor sættes der pris på dem i det moderne samfund. Kontaktlinser har dog også deres egne ulemper – når man bruger kontaktlinser i lang tid, forekommer der tit betændelse på hornhinden / keratitis, der er mulig at opleve en følelse af fremmedlegeme i øjet, allergiske reaktioner, det er meget vigtigt at følge kravene for brug og pleje. Processen af at tage kontaktlinser på kan også være ubehagelig, og kontaktlinserne kan også falde ud.
  • korrektion af nærsynethed med laser – denne procedure udføres på dem, som allerede er fyldt 18 år, og har en stabil nærsynethed. Der er to primære typer af korrektion med laseroperation – LASIK eller LASEK operationer, som garanterer patienten et normalt syn uden nogen begrænsninger.
  • intraokulær korrektion – den anvendes når der er nærsynethed eller langsynethed er i en høj grad, stor astigmatisme, og når disse synsfejl ikke anbefales til at blive korrigeret med laser, eller når det ikke er muligt (for tynde hornhinner etc.). Det er også en sikker og effektiv korrektionsmåde.

For at kunne kontrollere progressionen af nærsynethed, anbefales det følgende:

  • Regelmæssigt få sine øjne tjekket øjnene
  • Begrænse belastning af synet
  • Tilbringe nok tid ude i den friske luft (især for børn)
  • Lave øjenøvelser, udvikle sin akkommodation ved, at skifte afstand af sit blik, dvs. at skifte mellem at se på ting på nær og på lang afstand. Der anbefales at ved nærarbejde lave en pause hvert 20 minut og se på ting, som er på mindst 6 meters afstand, i 20 sekunder,
  • Arbejde med god belysning, og ved computerarbejde, er det vigtigt, at der ikke er refleksioner på skærmen

Tilmeld dig en konsultation hos en øjenlæge i øjenklinikken LIREMA. I klinikken arbejder der erfarne oftalmologer og mikrokirurger, som benytter sig af de mest avancerede diagnostiserings- og behandlingsmetoder af nærsynethed (myopi).

Du er velkommen til at udfylde et gratis online spørgeskema og finde ud af, om øjenlaserbehandling er mulig til dig: www.lirema.dk/konsultation/