Astigmatisme: årsager og behandling

Astigmatisme, også kaldet bygningsfejl, er en synsfejl, som opstår når lysstråler, efter at have passeret øjets optiske system, ikke brydes på et, men på to punkter på nethinden. Resultatet er at der dannes uskarpt syn i nethinden.

Astigmatism diagram

Astigmatismens hovedårsager

Astigmatisme opstår på grund af en fejlagtig tilstand af hornhindens, eller øjets linsens form, eller på grund af skade på dem. For at man skal kunne have et klart og skarpt syn, skal hornhinden og øjets linse være af en regelmæssig form, sunde, samt uskadte. Når der er astigmatiske forandringer i øjet, så bryder øjet lysstrålerne forskelligt i det horisontale og det vertikale snit. Synet kan f.eks være klart og fokuseret på nethinden i det horisontale snit, men i den vertikale snit, samles lysstrålerne foran eller bagved nethinden. Det betyder at astigmatikere ikke ser de horisontale og vertikale elementer lige godt, og derfor ser genstande i omgivelserne ud som om de er udstrakte vertikalt eller fladtrykte langs den horisontale retning, og de bliver utydelige.

Astigmatisme formindsker altid et menneskes synsskarphed. Sammentrækning af øjelts linse, når man kigger på en genstand, og langvarig øjenspænding hjælper ikke altid at se bedre, og det går tit over til en spasme/krampe. Ukorrigeret astigmatisme er meget tit årsagen til sygdomme så som blefaritis (øjenlågsbetændelse) eller blefarokunjunktivitis. Folk med astigmatisme føler ikke kun øjentræthed efter arbejde med nærarbejde, men også efter længere at have set på afstand (ser på teater, en film, kører i bil etc.), fordi de aldrig ser helt klart, hvis de ikke har briller på.

Typer af astigmatisme

Der findes to typer af astigmatisme:

  • Regelmæssig – Når øjets brydningsevne er stærkere i det ene snit, og svagere i det andet snit. Sådan en astigmatisme er den mest forekommende og som regel medfødt, den kan ændre sig lidt i løbet af ens liv. En regelmæssig, og lille (op til 0,50D) astigmatisme forekommer meget tit. Som regel oplever man sjældent klager ved sådan en astigmatisme, og den kaldes også med andre ord fysiologisk. En medfødt regelmæssig astigmatisme opstår tit efter intraokulære operationer (især efter en kataraktoperation; gråstær operation).
  • Uregelmæssig – Når øjets brydningsevne ikke er ensartet i den samme snit. Den forårsages af skader (ar) på horninden, og nogle sygdomme så som keratoconus etc.

Astigmatisme opdeles i:

  • enkelt astigmatisme – når brydning af lysstråler i det ene snit er normal (emetropi);
  • sammensat – når der er en ensartet brydning af lysstrålene i begge snit;
  • blandet – når der er langsynethed i det ene snit, og nærsynethed i det andesnit.

Symptomer på astigmatisme

Ved en svag astigmatisme (op til 0,25), opstår der sædvanligvis ingen symptomer. Men når astigmatisme er større, er symptomerne tydelige:

  • Uklart syn
  • Lysfølsomhed: konstant lyst til lukke øjne lidt
  • Astenopi (øjentræthed)
  • Stærk hovedpine

Nogle undersøgelser viser, at der findes en forbindelse mellem astigmatisme, og hovedpine der er forårsaget af migræne. Der er også lagt mærke til, at der findes en større sandsynlighed af astigmatisme, når man har nærsynethed eller langsynethed. Derfor bør man ikke lukke øjnene for disse symptomer og kun bebrejde stress eller træthed.

Når man ønsker at have perfekt syn

Man skal passe på sine øjne, ligesom alle de andre organer. Alle, uanset af ens øjnetilstand, burde man besøge en øjenlæge mindst en gang om året, og få lavet udførlige syns- og øjneundersøgelser. Undersøgelser er især vigtige, hvis man allerede har en synsfejl – husk at der er større sandsynlighed for astigmatisme, når man allerede har nærsynethed eller langsynethed.

Når der laves de almindelige øjne- og synsundersøgelser, kan en fagmand bemærke symptomer på astigmatisme. I sådan et tilfælde kan der udføres der særlige undersøgelser: keratometri (hornhindens brydningsevne), horhindens topografiundersøgelse, autorefraktometri, retinoskopi etc. Efter at have tjekket øjnene, noterer lægen grad og retning af astigmatisme ind i en journal (eller i en recept på briller/linser).

Astigmatisme er en ret hyppig synsfejl – ca. 30 % af mennesker har en større end 0,50 D astigmatisme. Minimal astigmatisme – op til 0,50 cylindriske dioptrier – har ikke stor indflydelse på syn. Synet anses dog som godt, hvis der ikke er større end 0,0 – ± 0,25 D afvigelse fra normen. Men hos nogle mennesker, er en uregelmæssig form af hornhindens eller øjets linse, eller også skader i dem, meget tydeligt påvirket, og derfor er det syn, som de ser, ikke kun uklart, men nogle gange dobbelt. Det sker ofte når astigmatisme er større end de 0,50 cylindriske dioptrier. Når astigmatisme overstiger 0,50 D, er det nødvendigt at korrigere synet med specielle cylindriske briller eller toriske kontaktlinser. Briller og kontaktlinser er dog kun en midlertidig hjælp, og de fjerner ikke selve synsfejlen, og dens årsager. Astigmatisme kan fjernes med synskorrigerende laser, og nogle gange er det den eneste mulighed for at få det perfekte syn tilbage. Det er en af de meget avanceredet og sikker metode. Under operationen laves der ændringer i hornhindens form. Selvfølgelig er behandlingsmåden bestemt af typen af astigmatisme, øjne– og generel helbredstilstand, og derfor må lægerne altid lave udførlige synsundersøgelser, før de kan anbefale synskorrektion med laser.

Husk at besøge en øjenlæge en gang om året – på den måde vil du kunne undgå øjensygdomme og deres komplikationer.

Du er velkommen til at udfylde et gratis online spørgeskema og finde ud af, om øjenlaserbehandling er mulig til dig: www.lirema.dk/konsultation/