Global forurening: Når vores syn ændrer sig, bidrager vi også til forurening.

Et ekstremt hurtigt skiftende klima, opdagelse af sygdomme, som vi aldrig tidligere har mødt, den konstante forurening i luften og i havene, alt dette er kun en del af eftervirkningerne, af et alt for stort overforbrug. Hver dag bruger vi, uden at tænke os for, hundredvis af ting, der på lang sigt bidrager til den globale forurening – briller og kontaktlinser er ikke nogen undtagelse.

Jordens befolkningen forbruger cirka 300 millioner tons af plastik hvert år, hvoraf 50 procent, er engangs plastik, der også inkluderer kontaktlinser og briller. Det tager op til 500 år, før plastik nedbrydes, og flere end 8 tons kommer ind i havene hvert år. I 90% af havfuglenes maver findes der spor af plastik, og 1 ud af 3 pattedyr bliver fundet, fanget i havaffald – dette er nogle virkelig enorme tal.

Sortering Problemet er ikke løst

Ifølge Eglė Juzėnaitė, en øjenlæge ved Lirema øjenklinik, har en person med en synsfejl, i gennemsnit tre par briller i sit liv: briller for regelmæssig synskorrektion, læse briller og solbriller. Når synet ændrer sig, eller brillerne ikke vedligeholdes, så udskiftes midlerne for synskorrektion endnu oftere.

“Ved at spare på natur-og energiressourcerne, så opfordres der til, at give overflødige ting til andre, og genvinde de ting, der ikke længere kan bruges. Briller er normalt lavet af forskellige materialer – rammer af plastik, aluminium, stål eller guld – hvilket gør genbrug meget vanskeligt, ” siger lægen.

Brilleglas der, er indsamlet, og udleveret til et udviklingsland, kan også sjældent genbruges. Man mener, at det er en besparelse i at overføre de gamle briller til en ny bruger. Men prisen for at levere briller, til et udviklingsland er glemt – glassene skal først indsamles, og afleveres til det sted, hvor de transporteres nationalt. Brillerne vælges derefter, og gennemgås, rengøres, sorteres, mærkes, sendes til modtageren, og opbevares inden brug.

“Denne proces kræver store omkostninger til transport, energi, og menneskelige ressourcer. Undersøgelser viser, at kun 7% af brillerne kan bruges, fordi ikke kun styrken i brillerne skal tages i passe, når man vælger briller – brillernes facon, der passer til et bestemt ansigt, størrelse og tykkelse af glas, er også meget vigtig, og det er svært at lave et godt match. På denne måde stiger enhedsprisen til dobbelt så meget som et nyt par briller koster, ” siger E. Juzėnaitė.

Forurening forårsaget af Kontaktlinser er ikke bedre 

Selvom en kontaktlinse kun vejer 0,03 milligram, udgør de globalt så meget som 0,5 procent af alt affald.

Ved første øjekast kan langtidsholdbare linser synes at være et bedre valg end endagslinser, der kræver 365 par om året, men det er ikke en realitet. Endagslinser, herunder deres papiremballage, beholder og folie, genererer ca. 1 kg affald om året, mens genbrugs kontaktlinser, inklusiv deres væske, genererer ca. 0,87 kg affald. Dette affald omfatter ikke det affald, der anvendes til at levere linser til salgssteder eller til modtagere, der har bestilt dem online.

Ifølge E. Juzenaitė, sorteres briller og kontaktlinser efter de genbrugsmærker, der er synlige på emballagen. Hvis der ikke er sådanne mærker, så skal de kastes i almindelige affaldscontainere.

“Linser opløses ekstremt hurtigt, når de kommer i kontakt med mikrober fra biologiske spildevandsbehandlingsanlæg, så når de sænkes ned i toilettet, bliver de til mikroplastik med det samme, ” siger lægen.

Laser Korrektion er et bæredygtigt valg

Synskorrektion kan ikke udelukkende foretages med briller eller kontaktlinser. Når man har problemer med nærsynethed, langsynethed eller astigmatisme, kan situationen ofte løses med øjenlaseroperation.

“Denne procedure er meget hurtig, effektiv, langvarig og sparsom. Det indebærer, brug af øjendråber til bedøvelse, uden behov for et almindeligt smertestillende middel eller drop, hvilket gør operationen lettere for patienten, og mindre forurenende med medicinsk affald, ” siger E. Juzėnaitė.

Ifølge mikrokirurgen; ved at samarbejde med nogle af de ældste, og førende producenter, af optik og lasere, i det medicinske felt –”Schwind eye tech solutions” og “Carl Zeiss AG”, kan vi være sikre på, at disse virksomheder gør alt for at skabe bæredygtige, miljøvenlige produkter hvert år. Under operationen fungerer laseren i et par minutter, hvorefter patienten kan leve et liv, fuldstændigt uden yderligere synskorrektion. Normalt er en procedure nok til at genetablere synet, men hvis det skulle være nødvendigt, så kan operationen som regel gentages, hvilket er helt sikkert.

“Vi kan hver især selv vælge en metode til korrektion af synet – hvad enten det er øjenlaseroperation, briller eller linser. Ved at vælge og bruge briller eller kontaktlinser, så er det nødvendigt at genvinde dem korrekt. Det er vores hverdagsvalg der er helt afgørende for, hvordan vores planet videregives til vores fremtidige generationer, ” konkluderer lægen.

Du er velkommen til at udfylde et gratis online spørgeskema og finde ud af, om øjenlaserbehandling er mulig til dig: www.lirema.dk/konsultation/