Hvorfor får vi søvn i øjnene?

Nogle gange kan det være det vanskeligt at åbne øjnene, når vi vågner, fordi øjenvipperne bogstaveligt talt klistrer sammen. Årsagen til dette er gullig, klæbrig udflåd i øjekrogen, som bliver sprød, når den tørrer. Det skyldes normalt søvnmangel.

En smule søvn i øjnene om morgenen er tegn på at dine øjne er sunde og fungerer optimalt. Sekretet er som regel harmløst og dannes på grund af øjnenes helt naturlige funktion: formålet er at rense tårekanalerne. Det består normalt af døde hudceller og slimsekretion fra øjenkirtlen samt af små fremmedlegemer, som f.eks. støv, rester fra make-up, osv. Væsken akkumuleres ikke i løbet af dagen, da vi blinker hyppigt, og tårefilm hjælper med at rense dem. Når vi sover, sker denne proces ikke, således alle urenheder ophobes i de indre øjekroge og langs øjenvipperne.

Hvis der forekommer større mængder og mere tyktflydende sekret, samt der opstår synlige forandringer i farven (lysegul, grønlig eller hvid), kan årsagen til disse ændringer være tegn på infektion eller en øjensygdom og skal derfor tages alvorligt. Vær opmærksom på følgende symptomer:

Sløret syn

Dobbeltsyn

Kløe i øjnene

Tørre øjne

Øjensmerter

Væskende øjne

Rødme i øjnene

Øget lysfølsomhed

Der kan være forskellige grunde til, at øjnene producerer stigende mængder sekret, såsom bivirkninger pga. brug af kontaktlinser, allergi, øjenskader, bygkorn eller diverse sygdommer (f.eks. influenza). Nogle af de årsager, der fører til øget udflåd kan fjernes ved hjemmebehandling. Hvis du derimod bemærker en uforklarlig forandring i dit øjensekret sammen med en eller flere af de ovenfor nævnte symptomer, bør du straks konsultere en øjenlæge. Kun en læge kan identificere den nøjagtige årsag og ordinere den mest hensigtsmæssige behandling.

Øget sekret fra øjnene kan skyldes:

Øjenbetændelse (konjunktivitis). Symptomerne er røde, irriterede og kløende øjne, samt gulligt, hvidt eller grønligt slim. Konjunktivitis kan være viralt, bakterielt eller allergisk.

Inflammation i øjenlågstanden (blefaritis). Væsken er purulent, skummende og gul eller grøn; Du kan opleve smerter i øjnene og røde og hævede øjenlåg.

Bygkorn. Et bygkorn viser sig som en knop på øjenlåget. Øjenlåget svulmer op og bliver rødt og følsomt. Sekretionen er purulent og gul.

Tørre øjne. Symptomerne er tørre, røde og blodskudte øjne, en brændende fornemmelse, et sløret syn samt en konstant fornemmelse af at have et fremmedlegeme i øjet.

Kontaktlinser. En lille væskeforøgelse er en normal reaktion i øjne, hvor der bruges kontaktlinser. Hvis der opstår for meget væske, og det bliver ved, selv om du ikke anvender kontaktlinser i en periode, kan det være et tegn på infektion.

Skade. Selv en lille øjelæsion kan forårsage en stigning i rheum. Hvis rheum er purulent og ledsaget af blødning, skal du søge lægehjælp, da det er et symptom på en alvorlig øjenskade.

Sår på hornhinden. I forbindelse med det kan purulent udledning være ekstra tyktflydende og dække hele hornhinden, hvilket påvirker synet væsentligt. Det ledsages af smerter i øjet og røde, hævede øjenlåg. Dette er en meget alvorlig sygdom. Hvis det forbliver ubehandlet, kan det medføre sløret hornhinde og dårligt syn.

Inflammatorisk tilstand i tåresækken (dacryocystitis). En øget væskeansamling ledsaget af smerter i det inderste hjørne af øjet, røde forhøjninger og hævede øjenlåg.

Allergi. Ved allergi er rheum mere vådt, gennemsigtigt og der er mindre væske. Det hvide i øjnene bliver normalt rødt.

Udover de ovennævnte tilfælde, øges væsken i øjet under indflydelse af infektioner: okulær herpes, svampekeratitis, acanthamoeba keratitis og mange andre.

Den forøgede væske kan være ledsaget af tilsyneladende uafhængige symptomer, som feber, hoste, smerter i forskellige dele af kroppen, tilstoppet næse og nys. Det kan være et tegn på en virusinfektion eller en bakteriel tilstand. I virusinfektioner (f.eks. Influenza) eller bakterielle infektioner er det normalt at opleve en øget væskeansamling i øjet. Øjets væskemængde bliver normal igen, når sygdommen er helbredt.