Strålepåvirkninger af synet – er det noget, vi skal bekymre os om?

I den seneste tid har Tjernobyl-katastrofen været et meget omdiskuteret emne i medierne. Gamle erindringer genudgives, og tv-serien “Chernobyl” på HBO tilbyder en detaljeret indsigt i fortidens hændelser. Tv-serien skildrer, hvordan enorme mængder af radioaktiv stråling påvirker den menneskelige krop. Stråling forbindes ofte direkte med atomkraftværker og menneskeskabte radioaktive materialer, men faktisk er diskussionen om stråling bredere end som så. Hvilken effekt har lave doser af stråling på et af vores mest følsomme organer, som vi normalt ikke lige overvejer: vores øjne? Hvilke strålingstyper findes der, og hvilke typer skal vi tage os mest i agt for?

En uventet overflod af stråling

Stråling, som stammer fra forskellige kilder i vores omgivelser, kan deles op i naturlig og kunstig stråling. Naturlig stråling udgør som oftest ikke en stor fare for mennesker, fordi vi er tilpassede til den. Det menneskelige øje udsættes for forskellige former for stråling fx ultraviolet, infrarød, ioniserende og mikrobølgestråling. Mindre mængder af radioaktive stoffer rammer os både fra rummet (0,3 millisievert pr. år), fra jordbaserede kilder (0,6 millisievert pr. år), og gennem vores daglige indtag af mad. Men der er også en anden type stråling – menneskeskabte strålingskilder såsom computertomografi, røntgenstråler og husholdnings-, landbrugs- og industrimaskiner. Disse inkluderer elektromagnetiske bølger, som udsendes af skærme og radioer, radioaktive isotoper og materialer, som frigøres i luften i forbindelse med processerne på atomkraftværker. Den Europæiske Union tillader desuden, at fødevarer bestråles med ioniserende stråling for at opnå længere holdbarhed eller for at blive mere modstandsdygtige over for skadedyr. Sammenlagt med den naturlige stråling må den årlige mængde stråling ikke overstige omkring 1 millisievert pr. år, men en gennemsnitlig person, som fører en sund livsstil, får omkring 1 til 10 millisievert stråling hvert år afhængigt af omgivelserne, som personen bor i.

Den fare vi ikke lige tænker på

Når menneskekroppen udsættes for stråling, optager den frie radikaler, som skader vores celler. I nogle tilfælde bliver cellerne så beskadigede, at de dør, eller også påvirkes deres DNR, som er cellens genetiske materiale. Ved høje strålingsniveauer kan kroppen ikke længere danne celler. Adskillige epidemiologiske undersøgelser af overlevende fra katastroferne i Hiroshima og Nagasaki, af børn, som er vokset op i farezonerne omkring Tjernobyl-atomkraftværket, og af piloter, astronauter og radiologer bekræfter en sammenhæng mellem stråling og udviklingen af grå stær. Niveauet af stråling er endnu større for astronauter, som arbejder i rummet, end det er for arbejderne på atomkraftværkerne – efter 10 dage i rummet svarer mængden af stråling til den mængde, som en person på jorden ville blive udsat for i løbet af 4,3 år.

Ifølge CDC (det amerikanske center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme) anbefales flypiloter, som udsættes for høje doser af kosmisk stråling og ultraviolet sollys, at tage en pause mellem lange flyvninger. Gravide stewardesser anbefales at lade være med at flyve i denne periode, da strålingsmængden på en enkelt transatlantisk flyvning nogle gange kan svare til den højest anbefalede mængde stråling i løbet af hele graviditeten.

Ultraviolet stråling udgør en af de største risikofaktorer i forbindelse med nethinde- og hornhindesygdomme, ikke blot for piloter og astronauter, men for alle mennesker generelt. Hvis du ikke passer godt på dit syn, kan de ultraviolette stråler, som ellers virker helt uskyldige, være skyld i den største skade. Solbriller bør bruges som beskyttelse på solrige dage. Ifølge Lina Soceviciene, som er øjenlæge og mikrokirurg ved Lirema Eye Clinic, kan ultraviolette stråler, selv på overskyede dage, passere gennem øjets hornhinde og herefter nå nethinden, hvor de filtreres gennem linsen og trænger endnu dybere ind i nethinden. Som et resultat af dette kan længere tids eksponering for disse stråler være skyld i sygdomme som fotokeratitis (sneblindhed eller svejseøjne), grå stær, AMD (Aldersrelateret Makulær Degeneration, også kaldet alderspletter på nethinden), hudkræft i øjenlåget såvel som skader på nethinden eller hornhinden. Nogle sygdomme kan være nemmere at undgå. Fotokeratitis har ubehagelige symptomer som røde øjne og ekstrem tåreproduktion, som dog sjældent udvikler sig til komplikationer. Men mange sygdomme medfører seriøse konsekvenser.

De tidligere nævnte mikrobølger kan også skade vores øjne. Vores øjne absorberer en stor mængde af dem hver eneste dag i en tid, hvor vi bruger mere og mere af vores tid foran computeren eller med en smartphone i hånden. Mange hjem har i dag adskillige smarte enheder, og de er den største kilde til elektromagnetisk stråling. Ifølge den internationale undersøgelse “Interphone”, som er foretaget af kræftforskere fra Verdenssundhedsorganisationen, har brugen af mobile enheder i Australien, USA, Norge og Sverige forårsaget ikke blot hovedpine, svimmelhed og svækket hukommelse, men også svækket hørelse og syn. Desuden kan overdreven brug af smarte skærme forårsage tørre øjne. Det får mange mennesker til at forsøge sig med at købe øjendråber, men mange af disse præparater indeholder hormonelle stoffer, som kan gøre situationen værre, hvis de anvendes gennem længere tid. Langvarig brug kan være skyld i bivirkninger og en ond cirkel med skader af øjnene til følge.

Opskriften på et sundt syn er at være opmærksom på dig selv

Selvom der findes mange forskellige strålingskilder, fortæller doktor L. Soceviciene, at man ikke skal bekymre sig alt for meget over det. “Der sker store fremskridt indenfor det medicinske felt hver dag. Teknikken bag de røntgenstråler, som anvendes på hospitaler og sygehuse, lever op til standarderne for potentiel eksponering for stråling, især hvis personen ikke anvender en røntgenmaskine særligt ofte. Hvis man generelt passer godt på kroppen og holder sig sund – med bevægelse, sund kost, regelmæssige sundhedstjek, begrænser sin tid med smarte enheder – så vil synet også holde sig sundt.” Hun anbefaler at vælge solbriller mærket med UV400, da de har den bedste UV-beskyttelse. Solbriller af denne type begrænser op til 100 % af den ultraviolette stråling, så øjnene beskyttes optimalt. Lad dig ikke snyde af skyerne – de ultraviolette stråler kan passere gennem både skyer og tåge. Undgå også at kigge direkte op mod solen, brug smartphones og andre enheder i en sikker afstand og sluk dem, når du er færdig med at bruge dem. Ved at eliminere forskellige strålingskilder i så vid udstrækning som muligt kan vi reducere eller endda undgå akutte og kroniske strålingspåvirkninger af øjnene. Derudover skal man sørge for at få tjekket sit syn mindst hvert andet år.