Langsynethed (lot. hypermetropia) – er en refraktionsfejl, af parallelle lysstråler, efter de har passeret et langsynet øje, fokuseres på en formodede plan bag nethinden.
Langsynede personer ser objekter på lang afstand bedre end på nær afstand.
Ovenfor – et normalt seende øje (emetropi), nedenfor – et langsynet øje.
Næsten alle nyfødte børn er født som langsynede, men når øjet vokser, forandrer refraktionen sig også – langsynethed kan blive mindre, og gå over til emetropi (et normalt seende øje) eller til nærsynethed.
Den hyppigste årsag til langsynethed er et kortere øje eller øjet har for lille en brydningsevne. Den kan også opstå på grund af andre årsager, fx manglende øjenlinse.
Typer (slags) af langsynethed
Afhængigt af dens grad, kategoriseres langsynethed i følgende typer:
- langsynethed af lav grad – op til +2,0 dioptrier (D),
- langsynethed af middel grad – fra +2,0 til +5,0 D,
- langsynethed af høj grad – over +5,0 D.
Klinisk væsentlig langsynethed er langsynethed af enhver grad, der forårsager symptomer, som tvinger mennesker til at søge efter hjælp.
Unge mennesker, som har langsynethed, kan endda være uvidende herom, fordi de ikke føler nogen symptomer. De kan se godt både på lang og nær afstand på grund af akkommodationen (når et øje kan ændre sin brydningsevne for at kunne se tydeligt objekter på forskellig afstand). Det kaldes for den skjulte langsynethed. Når man er over 40 år og akkommodationen bliver svagere, begynder det at blive svært at se på nær afstand.
Når der er langsynethed af en højere grad (>+3,0 – 4,0 D) eller når akkommodationen ikke er tilstrækkelig – er det svært at se på objekter på nær afstand, nogle gange også på lang afstand. Sådan en refraktionsfejl kan kaldes for den tydelige langsynethed. Når mennesker, som har denne synsfejl, ikke bruger korrektion og læser eller arbejder på nær afstand, akkommoderer deres øjne hele tiden, dvs. det er i en konstant tilstand af anspændelse, og derfor forekommer der symptomer på astenopi (øjentræthed):
- ondt i øjnene, samtidig også tit hovedpine,
- utydeligt syn,
- fordoblet syn,
- øjne kan blive røde,
- børn kan blive mere stressede, ikke have lyst til at lave de aktiviteter, hvor de skal se på nær afstand.
Langsynethed, som ikke bliver korrigeret rettidigt, kan blive årsag til skeløjethed og amblyopia (dovent øje).
Behandling
Langsynede mennesker, som ikke klager over deres syn eller ikke har andre symptomer på astenopi, har ikke brug for korrektion eller anden behandling. Andre mennesker kan have brug for konstant korrektion eller kun for korrektion når de arbejder på nær afstand, afhængigt af graden af refraktionsfejl og symptomer.
Langsynethed korrigeres med konvekse linser, eller med andre ord – plusglas, som samler lysstråler, der kommer ind i øjet, og på den måde fokuseres synet på nethinden.
Korrektion af langsynethed med konvekse linser
Langsynetheds korrektionsmåder:
- briller,
- kontaktlinser,
- synskorrektion med laser – FS-LASIK, SMILE eller SURFACE (TRANS PRK / LASEK eller NO CUT), hyppigst, hvis refraktion i cykloplegi (når pupiller udvides / akkommodation afspændes) ikke overstiger +3,0 D,
- i andre tilfælde kan man få en rådgivning om intraokulær eller linseudskiftnings operation.