Hvorfor har du brug at beskytte dine øjne mod direkte sollys?

Sollys er kilden til livet på vores planet, men det kan også bringe en masse skader. Faren for sollyset kommer i form af ultraviolet (UV) stråling. Selvom UV-stråling er en del af solens stråler, kan det også komme fra kunstige kilder, som svejsemaskiner eller solarier. Hvad er effekten af UV-stråling på vores øjne?

Undersøgelser har vist, at kort- og langsigtet udsættelse for direkte sollys (eller kunstige UV-strålingskilder) kan øge chancerne for at udvikle forskellige øjensygdomme. Grå stær (Sløret linse), fotokeratitis (solskoldning at hornhinden), pterygium (vækst på det hvide i øjnene), makuladegeneration og hudkræft i øjenlåg er blot nogle af dem. Dog tager det normalt år for grå stær, aldersrelateret macula-degeneration og kræft i øjet at udvikle sig, men den tid vi bruger ude i solen uden øjenbeskyttelse øger risiciene. Indirekte sollys kan også være meget skadeligt – udsættelse for lys der reflekteres fra sneen kan også hurtig medføre sneblindhed.

De, der bruger en masse tid under middagssolen eller i UV-intense miljøer nær vandområder (såsom sø eller hav) og bjergene tilhører risikogrupperne. En anden risikogruppe for at udvikle de sygdomme der er nævnt ovenfor, er børn og teenagere – de bruger typisk mere tid udenfor end voksne. Da det ikke er klart hvor meget eksponering af solens stråler som bidrager til øjenskader, anbefales det at bruge gode solbriller, der tilbyder UV-beskyttelse, når du er udendørs.

Her er et par tips fra lægerne i Lirema øjenklinik, om hvordan du beskytter dine øjne mod solen:

– Se aldrig direkte på solen.

– Direkte sollys kan skade dine øjne hele året rundt. Faren for skade er ikke kun i sommertiden. Så sørg for at have UV-blokerende solbriller på, og hat når du er ved vandet, i bjergene eller nyder vinteren på en solrig dag

– Skyerne kan ikke beskytte dig mod UV-stråling. Skadelige stråler kan skære igennem tåge og tynde skyer.

– Ikke alle briller (som patienter bruger ved synsnedsættelse) kan beskytte dine øjne mod skader fra UV-stråling. Nogle specialiserede linser, som er lavet af gennemsigtig plastik, giver beskyttelse mod skadelig UV-stråling. Ellers skal du have ekstra linser oven i dine briller.

– Bemærk at ikke alle solbriller blokerer 100 procent for UV-stråling. For at være sikker på, at dine solbriller giver ordentlig UV-beskyttelse, skal du tage dem med til din øjenlæge eller optiker for en evaluering. Øjenlæger har normalt spektrofotometre, der kan måle mængden af synligt lys og UV-stråling som dine linser blokerer.

– Vær sikker på at se din øjenlæge mindst hvert andet år for en ordentlig øjenundersøgelse.